Jelena Kostjutjenko i København og Aarhus

Jelena Kostjutjenko i København og Aarhus

Den russiske journalist i eksil, Jelena Kostjutjenko, var i begyndelsen af marts 2026 inviteret til Aarhundredets festival i Aarhus. Hun besøgte dog også København i den anledning.

Hun begyndte som 17-årig på den uafhængige, nu lukkede, avis "Novaja Gazeta" (sammen med Anna Politkovskaja der blev myrdet kort tid efter). Da Rusland invaderede Ukraine, var Kostjutjenko den eneste russiske journalist der fik lov til at komme ind i landet hvor hun rapporterede fra krigshandlingerne i Mykolajiv. Efterfølgende har hun været tvunget i eksil. 

Kostjutjenko fortæller levende om det Rusland hvor hun har rejst rundt i de sidste mange år; om småbyer afkoblet fra kontakt med omverdenen når jernbaner nedlægges, om folket "nganasanerne" i det nordligste Rusland og om institutioner, hun kalder det kz-lejre, hvor fysisk og psykisk udviklingshæmmede (eller bare uheldige personer der ikke kan klare sig selv) spærres inde uden mulighed for nogensinde at slippe ud og uden at de mest basale menneskerettigheder overholdes. 

Hun fortæller om hvordan lærere ugentligt modtager budskaber de skal give videre til deres elever. Om syvårige skolebørn der skal skrive breve til soldater ved fronten hvor de roser deres heltemod, og det at de dræber ukrainere. 

Kostjutjenko kalder Rusland et fascistisk styre. Hun er ked af at hun ikke så tegnene tydligt nok før. Derfor advarer hun os nu, og hun opfordrer os til at passe på demokratiet. 

 

 

Hvis du vil læse mere om den russiske eksiljournalist, var der den 15. februar 2026 et interview i Politiken:

"Jelena Kostjutjenko kender til russisk fascisme og advarer nu os andre: Intet land er immunt" (Bag betalingsmur) 

 


 


Fotos: 

Jelena Kostjutjenko i samtale med Michael Jarlner i Politikens Hus

På Københavns Universitet hvor hun interviewes af studerende på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Katinka Bukdahl Sæby, Jakob Toft Michelsen og Isabella Boylses Thalbitzer. 

Aarhundredets Festival på Dokk1 sammen med lektor Tine Roesen, Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. 

 

 

Bogen Mit elskede land udkom på dansk i 2024.  

 

 

 


                           

Tilbage til blog