Lebedev - En perfekt gift
Lebedev - En perfekt gift
Sergej Lebedev, En perfekt gift, roman, 338 sider, 2020.
Oversat fra russisk af Lotte Jansen
Omslag: Håkan Liljemärker
Drengen beslutter at følge i onkel Igors fodspor og kommer som voksen til at arbejde med udviklingen af kemiske våben på et hemmeligt laboratorium. Efter Sovjetunionens fald flygter han til udlandet. Nu har den russiske efterretningstjeneste endelig fundet frem til den gamle afhopper og går efter at dræbe ham med den samme gift som han selv udviklede flere årtier tidligere.
En spionroman der i sin handling minder om John le Carrés forfatterskab: Efter mange års søgen har Ruslands efterretningstjeneste endelig fundet en gammel afhopper som tidligere stod i spidsen for udvikling af landets farligste kemiske våben. Nu går de efter at dræbe ham med den samme gift som han selv udviklede for flere årtier siden. Man må dog endelig ikke reducere Lebedev til en slags Ruslands le Carré, understregede det britiske dagblad »The Times« der for nylig kårede En perfekt gift som månedens thriller: ”Han er en meget mere litterær forfatter, der kun bruger en spionromans grundlæggende plot som ramme for parallelle psykologiske undersøgelser og en kompliceret lignelse om sit hjemland,” skrev avisen. (Fra »Weekendavisen«)