Murgia - Accabadora

Michela Murgia, Accabadora, roman, 142 sider, 2015.
Oversat fra italiensk af Marie Andersen 
Omslag: Elise Reinholtz

På Sardinien betyder accabadora ’hende som afslutter’. I samfundets øjne udfører denne kvinde en kærlig og barmhjertig gerning ved at hjælpe skæbnen lidt på vej og afslutte de døendes lidelser og smerter. Hun er ’den sidste moder’.

Romanen foregår i 1950’erne. Da den seksårige Maria bliver adopteret af den barnløse tzia Bonaria Urrai og får status af ’fillus de anima’, ’sjælebarn’, ændrer hendes liv ændrer sig drastisk, og hun får langt om længe den opmærksomhed som hun indtil dette tidspunkt har savnet. Men hendes nye mor forsøger at holde noget skjult for hende, et hemmeligt liv der er tæt knyttet til Sardiniens ældgamle traditioner og vaner.

En aften banker det på døren, og efter lidt hvisken frem og tilbage følger tzia Bonaria med en ung mand, mens Maria får besked på at lægge sig til at sove igen. Næste morgen ringer dødsklokken, og tzia Bonaria og Maria skal på kondolencevisit hos nabofamilien da familiens overhoved er død samme nat.

Langsomt går det op for Maria at hendes nye mor holder noget skjult for hende; noget der er tæt knyttet til Sardiniens ældgamle traditioner.

Romanen er en udviklingsroman der stiller eksistentielle spørgsmål, for eksempel om retten til selv at bestemme over sit liv og sin død. Temaerne aktiv dødshjælp og adoption behandles med udgangspunkt i en kultur der med rødder i det hedenske og arkaiske trækker tråde til et samfund der bygger på solidaritet og det at tage et ansvar på sig.