Gå til produktoplysninger
1 af 1

Forlaget Palomar

Serenko - Piger og institutioner, udk. d. 22. oktober 2026

Serenko - Piger og institutioner, udk. d. 22. oktober 2026

Normalpris 299,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 299,95 DKK
Tilbud Udsolgt
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Ikke på lager

Darja Serenko, Piger og institutioner: rapport fra et totalitært regime og Jeg ønsker aske over mit hjem, 208 sider, 2026.

Oversat fra russisk af Lotte Jansen. 

Omslag: Håkan Liljemärker

Pigerne fungerer som et kommunikations- og opvarmningssystem der vikler sig om statens frosne indre. Hvis pigerne stopper op og indstiller deres arbejde, må guderne vide hvad der vil ske med os alle. Sandsynligvis vil vi på grund af kulden falde i søvn hen over vores arbejde og aldrig mere vågne. Måske det også vil være til alles bedste: Kære piger, noget tyder på at vi alle har brug for en dødbringende strejke. Det er blevet ulideligt at leve.

Men pigerne er ikke til at stoppe. De drikker deres kaffe og skriver i rasende fart. Deres hjerter slås ud af takt, og i lænden tikker de tidsindstillede bomber. Radiatorpiger, torpedopiger, motorpiger, udløserpiger. 

Piger og institutioner foregår på russiske kulturinstitutioner som biblioteker og gallerier. "Vi piger" skriver Daria Serenko som en slags omkvæd. 'Pigerne' er kvinder i alle aldre der befinder sig nederst i hierarkiet; undertrykkelsen er dobbelt på grund af kvindernes køn (og den udbredte misogyni) og det autokratiske regime der passer nøje på at man holder sig inden for den officielle fortælling.

Som følge af den russiske fuldskalainvasion af Ukraine går fiktionen ind i en ny, perverteret virkelighed. I februar 2022 bliver Daria Serenko arresteret. I arrestcellen begynder hun at formulere ny erfaring og nye tanker i korte tekster og prosadigte. Anden del af denne bog, Jeg ønsker aske over mit hjem, er et poetisk sammenstød med den vold som krigen medfører; først og fremmest den vold som går ud over kvinderne. 

Serenkos tekster er forbudt i Rusland. 

 

Se komplette oplysninger